Forlængelse af kontrakten med Mads Jensen for senior
Senior holdet har også valgt at fortsætte med den nuværende træner, Mads Jensen, i 2 år mere. Dvs at parterne har papir på hinanden, frem til sommeren 2019. I den kommende tid, skal der lægges en del fokus på de netop oprykkede U19dr. Indtil videre har 10-12 af spillerene tilkendegivet at de fortsætter i klubben. Det betyder at der kommer en fornyet kampgejst og indstilling til træningen fremover. Dette kommer i den grad til at styrke seniorafdelingen, som har haft udfordringer med at stille hold. Dette har bla. oldboys holdet hjulpet til med, henover efteråret.
Allan Pendegast fortsætter med hold 2, i tæt samarbejde med Mads Jensen. Dette er vi sikre på bliver en stor gevinst for begge hold. Begge trænere har en fornuftig tilgang til de unge mennesker der kommer og vil spille. Deres motto er: ”Hvis de er gode nok, er de gamle nok”.
Vi er sikre på at de lyseblå går en spændende og udfordrende tid i møde. Pt ligger begge hold med helt i toppen. Når det krydres med tilgang af de unge U19dr så bliver det et utroligt spændende forår vi går i møde.
De starter træningen op 4/2 kl 10 på kunsten, med efterfølgende suppe. Alle er velkomne.